SALGSBETINGELSER & FRAGT

Generelle salgsbetingelser & fragt

 

1

Alle leverancer leveres fragt frit i områderne Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og Jylland ved køb over kr. 5.000. Ved køb under kr. 5.000 faktureres kunden for fragten , hvis ikke andet er aftalt. Opgivne leveringstider er omtrentlige, indtil endelig leveringstid er bekræftet overfor kunden. Hvis leveringstid er oplyst med et uge tal, kan det betyde, at leverancen først modtages den først kommende hverdag i den næst følgende uge på grund af fragt tiden. Dellevering er tilladt, med mindre andet er aftalt.

2

Når skriftlig ordrebekræftelse er fremsendt, er ordren bindende, og ændringer eller tilføjelser kan kun foretages med sælgers accept, og med skriftligt fremsendelse af ændringer på ordrebekræftelse, samt ændringer af pris og leveringstid dette måtte medføre. Ordren kan ligeledes kun annulleres efter sælgers forudgående accept. Ordrebekræftelse skal kontrolleres straks efter modtagelse, da senere reklamationer som følge af fejl i ordreudskrivelsen ikke accepteres.

3

Alle anførte priser skal betragtes som dagspriser, og med forbehold for officielle dokumenterende lønstigninger, prisstigninger på diverse materialer, kursændringer, ændringer i toldafgift samt forbrugsskatter af enhver art. Alle priser er eksklusiv udgifter til klicheer og tegninger. Ved udsving på plastråvaren på +/-10% forbeholder sælger sig ret til at regulere priserne.

4

Skulle leveringen være forhindret på grund af force majeure, fritages sælger for ethvert ansvar, og forbeholder sig helt eller delvist ret til at annullere aftalen, eller udskyde leveringen med en efter omstændighederne rimelig frist ud over den i aftalen fastsatte leveringstid. Under force majeure henhører arbejdskonflikter, militærindkaldelser, krig, politiske uroligheder, statens indgriben af forskellig art såsom beslaglæggelse, eksport-/importforbud, ildsvåde, vandskade og andre naturkatastrofer samt råvare mangel m.v. For leveringer med tryk skal køber overholde de af sælger udstukket tidsfrister af kliche-materiale samt godkendelse af korrektur/cromalin, da leveringstidspunktet ellers vil blive rykket i forhold til trykkeriets planlægning.

5

Forsinkelse berettiger kun køber til at hæve handelen, såfremt han samtidig med ordreafgivelsen har betinget sig nøjagtigt leveringstid. Forsinket levering berettiger kun køber ret til erstatning, såfremt dette er aftalt i forbindelse med ordreafgivelsen. Eventuel erstatning kan aldrig overstige de direkte tab, køber dokumenterer at have lidt.

6

Såfremt en vare måtte være behæftet med fejl eller mangler, for hvilket sælger er ansvarlig, må sælger inden for en efter omstændighederne rimelig tidsfrist erstatte, eller udbedre den fejlbehæftede/mangelfulde vare, forudsat at køber indenfor 3 uger efter varens modtagelse skriftlig underretter sælger om fejlen/manglen. Overskrides denne frist bortflader købers adgang til reklamation. Returnering af reklamerede vare må kun finde sted efter sælgers forudgående accept og sker for købers risiko. Returneres en vare uden forudgående aftale med sælger, kan sælger nægte modtagelse eller returnere varen for købers regning.

7

Sælger er kun ansvarlig for den skade, den solgte vare forvolder, hvis det kan dokumenteres, at skaden kan henføres til en fejl begået af sælger, og i så fald hæfter sælger kun i 1 år fra varens overgivelse til køber. Sælger er ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køber, eller på produkter hvor i den solgte vare indgår, eller for skade på fast ejendom og løsøre, som disse produkter måtte forvolde som følge af fejl/mangler på den solgte vare. Køber skal holde sælger skadesløs i de udstrækning, sælger pålægges ansvar over for tredjemand for skade, for hvilken sælger ifølge ovenstående ikke er ansvarlig over for køber. Køber er pligtig til at lade sig sagsøge ved samme domstol, som behandler erstatningskrav imod sælger i anledning af de solgte varer.

8

TOLERANCER:

Sælger forbeholder sig ret til følgende tolerancer

Ordrestørrelser over 25.000 stk.+/- 10%

Ordrestørrelser under 25.000 stk.+/- 25%

Godstykkelser ( teoretisk vægt)+/- 10%

Bredde/længde+/- 5%

Sælger forbeholder sig ret til, for vare med tryk samt indfarvning af folier, en variation i farvenuancer. Sælger forbeholder sig ligeledes ret til en vis tolerance i placering af tryk, samt en vis tolerance i register under trykning. Sælger skal holdes skadesløs m.h.t. trykfejl såfremt køber selv leverer klicheer til trykning af varen. Det skal oplyses køber, at alle trykfarver, dog i særdeleshed de matte farver, kan have en afsmittende effekt, og dette bliver mere markant des større trykfladen bliver. Dette faktum forpligter køber sig ligeledes at oplyse overfor tredjemand. M.h.t. trykdesign er det købers pligt at sikre sig ikke at krænke copyrights, trade marks, mønster beskyttelse og lignede.

9

Klicheer, tegninger og trykprøver kan opbevares hos sælger i op til 3 år efter sidste anvendelsesdato, hvor efter det vil blive sendt retur for købers regning. Ønsker køber ikke materialet retur vil det herefter blive destrueret. Køber kan til enhver tid rekvirerer klichemateriale som opbevares hos sælger, og som er købers retmæssige ejendom.

10

Ejendomsretten til solgte vare forbliver sælgers, indtil fuldstændig betaling af samtlige forpligtelser over for sælger foreligger.

11

Såfremt de indgående betalingsbetingelser overskrides, pålægges der 1,5% rente pr. påbegyndt måned.

12

Enhver tvist, der måtte opstå i anledning af den mellem parterne indgåede aftale skal endeligt og bindende for begge parter afgøres af Sø- og Handelsretten i København, i overensstemmelse med dansk ret.

 

DANSK POLY FABRIK A/S - Salbjergvej 40-42 - 4622 Havdrup - Tlf. 46 18 55 66 - E-Mail. dapofa@dapofa.dk